Øle Å og nærområde

En tur på stien langs Øle Å’s øvre løb er en spændende rejse gennem små træbevoksede moser, tørre hedeagtige pletter og våde enge. Vegetation veksler afhængigt af fugtigheden, lyset og ikke mindst, om det fremsivende vand i skrænterne er surt eller kalkrigt.

Men åen er også stærkt præget af den tætte plantede granskov, som mange steder står klinet op til åen og giver landskabet en mørk og indeklemt karakter. Granerne fanger meget af nedbøren i kronerne og øger dermed fordampningen med op til 200 mm om året. Vandtilførslen til åen bliver derved tilsvarende lavere og risikoen øges for, at afstrømningen i åen bliver kritisk lav eller helt tørrer ud – et velkendt sommerproblem for bornholmske vandløb. Grannåle er derudover dårlig føde for smådyrene i vandløbet sammenlignet med blade fra hjemmehørende løvtræer (rød-el, birk, pil og asp).

Øle Å fremtræder som et af Danmarks eneste ”bjergvandløb”. Åen løber naturligt og smukt slyngende nedover klipper og sten med vekslende stryg og høller, og dens fysiske variation har ikke sin lige i det øvrige Danmark. Vandløbet er 22 km og Bornholms længste.

Projektområdet for restaureringen af Øle Å ligger i Poulsker og Bodilsker Plantager og dækker 3,5 km af vandløbet. Plantagerne er en del af det store sammenhængende skovområde på Midt-Bornholm, som breder sig fra Almindingen og Rø Plantage i nordvest, til Paradisbakkerne i øst. I hele dette område findes kun lidt beboelse og meget lidt af arealet har været under plov. Området blev tidligere brugt til fælles græsning, som skabte Højlyngen i 1600 og 1700-tallet. Op gennem 1800-tallet blev store områder tilplantet og fremstår nu som produktionsskov med rødgran med en mørk, tør og bar skovbund. Spredt mellem skovene ligger imidlertid spændende naturområder såsom Ekkodalen, Bastemosen og ikke mindst vådområdet Ølene, hvor Øle Å udspringer.